Træpiller skal redde mig ud af min økonomiske knibe

Jeg er lidt i knibe. Min økonomi skranter virkelig, og det har den faktisk gjort – ja, så længe jeg kan huske. Det er meget sjældent, at jeg ikke har haft overtræk sidst på måneden, og et møde hos banken i sidste uge bekræftede det: jeg bruger simpelthen mere, end jeg tjener. Jeg er derfor gået i gang med at finde ud af, hvordan jeg kan nedsætte mit forbrug. Et af mine tiltag er at skifte til træpiller.

Træpiller er vejen frem – tror jeg
Jeg har altid været lidt bange for banken, og jeg har altid hadet at tjekke netbank. Det ville altid være den samme historie: ja, jeg har igen brugt for mange penge!
Det er lidt pinligt at indrømme, at man ikke har styr på økonomien. Jeg er trods alt et voksent menneske, så jeg burde da være i stand til at holde styr på min egen privatøkonomi. Nu har jeg set i øjnene, at det ikke er tilfældet.
Jeg har en del klatgæld, som tilsammen bliver et ret pænt – og skræmmende – beløb. Nu er det op til mig at spare og blive en mere bevidst forbruger.

Ved du noget om træpiller?
Jeg har derfor tilbragt et par dage i selskab med bunker og bunker af gamle kvitteringer og regneark. Det er som at være med i luksusfælden uden kameraer. Det har vist sig, at jeg naturligvis bruger alt for mange penge på almindeligt forbrug – tøj, caféture og mad. Jeg er villig til at skære tøj og caféture fra, men ikke maden. Derfor har jeg været på jagt efter et andet område, hvor jeg kan spare, og resultatet blev varme. Jeg har derfor søgt lidt rundt på nettet for at finde alternative metoder, og træpiller bliver ved med at dukke op. Hvis der er nogen derude i cyberspace, som har erfaringer med træpiller, så må I meget gerne skrive tilbage. Er træpiller virkelig så billige, som det påstås? Er træpiller nemme at håndtere? – og så videre. Skriv endelig, da jeg er en smule desperat.

Related posts

2 Thoughts to “Træpiller skal redde mig ud af min økonomiske knibe”

  1. Jenni Jensen

    Jeg har kun haft gode oplevelser med træpiller, og de kan varmt anbefales. Det har endda halveret mine udgifter på opvarmning af huset. Held og lykke!

  2. Torben

    Nu er det blevet så varmt, så behøver du vel ikke at fyre med træpiller?

Comments are closed.