Er billige fagforeninger det samme som gule fagforeninger?

Jeg er blevet overtalt til at lede efter billige fagforeninger, men jeg er ret ny til den her verden. Jeg har lidt svært ved at overskue de forskellige ting, man skal sætte sig ind i. Jeg overvejer for eksempel, om man får samme dækning hos de billige fagforeninger, som de mindre billige?

En forklaring på, at nogle fagforeninger nemt kan være billigere end andre, kan være at de er uafhængige af politik. En del af kontingentet går altså ikke til for eksempel valgkamp og politiske arrangementer. Men er der andre ting, der kan gøre forskellen?

Antallet af medlemmer kunne selvfølgelig have en betydning. Jeg kan forstå, hvis de billige fagforeninger overvejende er store fagforeninger, der har mange medlemmer og derfor større indtægt. Men samtidig har de vel også flere at bruge den indtægt på?

Ja, som sagt, så er jeg ret ny til det her. Årsagen til, at jeg overhovedet har givet mig i kast med jagten på billige fagforeninger, er en dårlig oplevelse, jeg havde for et par måneder siden. Min arbejdsgiver gik konkurs, og jeg havde meget svært ved at finde ud af, hvad mine rettigheder var i den forbindelse. Her kunne det have været meget rart med en hjælpende hånd fra en fagforening.

Derudover fik en ven mig til at indse, at det simpelthen ikke kan betale sig i det lange løb hverken at være meldt ind i a-kasse eller fagforening.

Nu har jeg fået nyt job, så ud over billige fagforeninger, leder jeg også efter a-kasser. Ofte tilbyder fagforeningerne også a-kasse, men kan det mon gøres billigere, hvis jeg finder en billig fagforening og en endnu billigere a-kasse uafhængigt af fagforeningen?
Jeg står meget åben over for råd og gode tips. Sig gerne til hvis I har haft enten gode eller dårlige oplevelser med både dyre som billige fagforeninger.

Related posts